Om Chicago

Chicago er et enkelt og moderne design, fyldt med features og super let at tilpasse.

Visning af e-mærket, tydelige USP sektioner, og kundeudtalelser på forsiden, gør det nemt at fremhæve din virksomheds troværdighed. 
Du kan også nemt fremhæve dine sociale medier, ved at vise dem fikseret i venstre side af skærmen.

Chicago har også både indbygget megamenu, samt en mobilmenu, der er super overskuelig og meget let at finde rundt i. Med mobilmenuen, er dine kunder sikret en god navigation gennem din webshop når de handler fra deres mobiltelefon.

Chicago er et 100% responsivt design. Det betyder, at designet tilpasser sig alt efter, om kunden ser webshoppen på sin pc, tablet eller mobiltelefon. Det sikrer salg på alle platforme.

Derfor skal du vælge Chicago

  • Mange muligheder for at tilpasse designet
  • Visning af kundeudtalelser
  • Visning af e-mærket
  • Tydeligt søgefelt i toppen af siden
  • Sociale medie ikoner, der følger med når man scroller
  • Megamenu med mulighed for visning af kategori billeder
  • Køb produkter direkte fra forsiden eller varelisten
  • Tydelige USP’er
  • Fremhævede kategorier på forsiden

Farvetemaer

Chicago kommer i tre forskellige farvetemaer, som du kan vælge under “Webshop -> Design -> Tilpas” og vælge den øverste fane ved navn “Tema“.

Her kan du vælge tema i dropdown-menuen. Mulighederne er:

Tema 1: Slate

Tema 2: Peach

Tema 3: Bold

Menuer

Chicago har tre menuer.

Den horisontale menu indeholder produktkategorierne, og vises som en megamenu med dropdowns til underpunkter.

Hamburgermenuen viser i udgangspunktet infosider (tekstsider), blog og kundecenter. Dertil valuta – og sprogvælger hvis der er flere valutaer eller sprog aktiveret. På mobil udvides hamburgermenuen også med produktkategorierne.

I bunden af siden findes yderligere en menu. Dette er en liste af sider, som laves ud fra det indtastede menupunkt ID i temaets indstillinger. Det indtastes under Webshop -> Design -> Tilpas -> Tema indstillinger ->  Folder ID til menu

Som standard er det ID 3 der benyttes. Denne svarer til menupunktet “Information”. Man kan skifte dette til et vilkårligt menupunkt ved at finde dets ID under Webshop -> Sider. Her noteres ID og indsættes i stien beskrevet herover.

Menu billeder

I Chicago har man mulighed for at vælge at vise billeder til niveau 2 kategorierne i menuerne.

Det kan man slå til under Webshop -> Design -> Tilpas -> Tema indstillinger -> Produktmenu og indstillingen “Vis billeder i menuen“.

USP sektioner

USP’erne vises to steder i designet: I toppen af siden på alle sider, samt nederst på forsiden.

USP står for “Unique Selling Point”, og er en årsag til at din kunde skal vælge at handle hos netop dig, fremfor hos en af dine konkurrenter.

Du kan ændre punkterne ved at gå ind under Webshop -> Design -> Handlinger -> Designspecifikke tekster.

Her skal du ændre punkterne:

  • USP_FREE_DELIVERY
  • USP_FAST_DELIVERY
  • USP_CANCELLATION_TIME

Sociale ikoner

Designet indeholder muligheden for at indsætte en såkaldt “floating” bar med sociale medie ikoner, som permanent ligger i venstre side af skærmen, og følger med når man scroller.

Du slår muligheden til under Webshop -> Design -> Tilpas -> Tema indstillinger, ved “Vis sociale ikoner“.

De viste ikoner er de samme som dem, man også kan få vist andre steder i webshoppen. De slås til under Webshop -> Sociale medier.

Mærkat farver

I Chicago har du mulighed for at angive en specifik farve på mærkaterne “Nyhed” samt “Tilbud”. På den måde kan du let fremhæve hvilke produkter der f.eks. er rabat på.

Du ændrer farverne ved at gå ind under Webshop -> Design ->Tilpas og under sektionen Farver (som er åben i udgangspunktet når du klikker derind), finder du følgende to punker:

  • Nyhedsbadge farve
  • Tilbudsbadge farve

Her kan du f.eks. vælge en iøjenfaldende rød eller gul farve til tilbud – og hvis du gør det, vil både selve mærkatet og tekstfarven på prisen ændres til den valgte farve (se billedet).

Brand slider

På forsiden har man i Chicago mulighed for at indsætte en brand slider.

Man slår visningen til/fra under Webshop -> Design -> Tilpas -> Tema indstillinger -> Forside ved indstillingen “Brand visning“.

E-mærket

Hvis din shop er e-mærket, kan du vælge at fremhæve det i USP sektionen nederst på forsiden.

Du slår muligheden til under Webshop -> Design -> Tilpas -> Tema indstillinger -> Forside ved indstillingen “Vis e-mærket“.

Du kan også ændre teksten samt indsætte et link til dit certifikat. Det gøres under Webshop -> Design -> Handlinger -> Designspecifikke tekster, ved teksterne: 

  • EMARK_WEBSHOP
  • EMARK_CERT_LINK

Kundeudtalelser

På Chicago kan man vise kundeudtalelser på forsiden. Udtalelserne vises i en slider, der automatisk skifter med cirka 5 sekunders mellemrum, og viser 1 udtalelse ad gangen.

Man kan indsætte op til 4 udtalelser.

Visningen af kundeudtalelser slås til under Webshop -> Design -> Tilpas -> Tema indstillinger -> Forside, ved indstillingen “Vis kundeudtalelser“.

Derefter kan man indtaste de fire udtalelser under Webshop -> Design -> Handlinger -> Designspecifikke tekster.

Det drejer sig om felterne:

  • CUSTOMER_REVIEW_1 (1 til 4) hvor man indtaster teksten til et review, og
  • CUSTOMER_REVIEW_1_CUSTOMER (1 til 4) hvor man indtaster navnet på kunden der er kommet med udtalelsen.

Webshop manualen

For at komme godt i gang med din webshop anbefaler vi at du tager et kig på webshop manualen.

Her kan du læse alt om hvordan du f.eks. opretter produkter, behandler ordrer og opsætter tekstsider.